Når det umulige valg er dit

Jeg er gået i tænketank, altså ikke sådan fysisk, men mentalt, og overvejede lidt, om man kunne lade tankerne falde ned i hjernen, hvis jeg stod på hovedet i processen… Der kan jeg så afsløre, at det ikke er tilfældet, det eneste det resulterer i, er, at al ens blod løber til hovedet, så når man rejser sig op igen, er man pænt svimmel, men til gengæld sidder håret godt 😉

Mit dilemma går i en ret seriøs retning, for det er sådan, at tre kvinder i min familie, min mor, min faster og min farmor har haft brystkræft i alt tre gange… Det i sig selv er ikke et dilemma, det er blot fakta. Det der gør at jeg er i vildrede, er, at jeg er blevet tilbudt at blive gentestet for at se, om jeg har anlæg til brystkræft, og jeg ved virkelig ikke om jeg skal sige ja? I min verden føler jeg mig allerede disponeret, fordi så mange kvinder i min familie har været ramt, men det kan blot være en tilfældighed at de har fået det, og ikke nødvendigvis noget genetisk. Min mor er blevet testet, og her blev det afvist at være genetisk, jeg kan altså ikke arve det fra hende.

Fordelen ved at blive testet er, hvis det er et negativt svar, og jeg altså er bærer af kræftgenet, så kan jeg blive scannet årligt, hvorimod det ikke er en mulighed hvis jeg ikke bliver testet.
Man kan selvfølgelig sige at det er en lille ting at blive testet, det er jo kun en blodprøve, og hvis svaret er godt, og jeg ikke er bærer af genet, jamen så kan jeg bare slappe af 🙂 Men hvad så hvis jeg finder ud af, at jeg er bærer af genet? Vil jeg så nogensinde have sjælefred? Jeg er i forvejen meget paranoid, og føler at jeg mærker knuder over det hele, men ville dette eskalere, hvis jeg fandt ud af, at jeg har genet? Jeg er virkelig meget i tvivl om hvad jeg skal gøre, for på den ene side vil jeg jo gerne testes, så jeg kan blive tjekket årligt, hvis jeg er bærer af genet, på den anden side så frygter jeg, at jeg vil blive endnu mere bange for at få kræft end jeg er i forvejen..

Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre… Hvad ville du gøre?