Når man er komiker findes der en højtid der ligger udenfor julen og de andre religiøse højtider, nemlig ZULU Comedy Festival! Det er nærmest det samme som 11 dage med jul, 11 dage hvor det ene stand-up show efter det andet finder sted, det er herligt!

Siden jeg debuterede som komiker sidste år, har jeg brugt mange af mine vågne timer (og sovende) på at lave jokes, og forsøge at forbedre mine i forvejen eksisterende jokes, og kan, hvis jeg selv skal sige det, allerede nu mærke en stor fremgang.
Det svære ved at være komiker er at man fra allerede fra sin debut af er komiker, det er ikke noget, der kommer hen ad vejen, det er lige på og hårdt, og man er nødt til at være på, hvis man vil opnå noget og komme frem i stand-up verden. Det skønne ved komikere er at de er nogle gode og hjælpsomme mennesker, der nok skal hjælpe og gøre plads til en, hvilket gør processen en hel del lettere, men som sagt, det er lige på og hårdt, og om at hænge i.

Ved dette års Comedy Festival er jeg ikke en del af nogen shows, men agter at deltage i så mange open mics som muligt, den første allerede i morgen aften, det bliver herligt! Hver aften, alle dage, er der late night open mic på Huset i Magstræde, hvor komikerne, efterhånden som aftenen skrider frem, bliver fuldere og fuldere, det er virkelig en fest. Man kan lidt kalde ZCF for komikernes Roskilde Festival, det er 11 dages fest og druk, det bliver herligt, det bliver trættende! 🙂

Vi ses til ZULU Comedy Festival 2015!!!

Lige nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre af mig selv.
I fredags afleverede jeg mit speciale i engelsk, som jeg har brugt al min tid og energi på de sidste seks måneder, og i morgen skal jeg til afleveringsreception på universitetet, men hvad skal der ske derefter? Jeg har gået i skole uafbrudt siden jeg var 5 år gammel, nu er jeg 25 år, og skal lige pludselig til at leve et liv uden studier og lektier, et liv hvor jeg rent faktisk kan få lov til at slappe af i hovedet hver aften, men det har jeg aldrig prøvet før, så er ærligt talt i tvivl om hvordan man gør… Jeg står i den uheldige situation at jeg ikke har noget job, så jeg får lige pludselig rigtig meget fritid, og hvis der er noget jeg ikke er god til, så er det fritid. Det positive er dog at jeg får god mulighed for at få lavet noget stand-up, men det skal jeg ikke bruge hele mit døgn på.

Jeg blev mobbet rigtig meget da jeg gik i folkeskole, i syv år, og for at opbygge et forsvar, eller et dække var det vel egentlig, så gemte jeg mig i mine lektier, og blev rigtig god i skolen; tror lidt jeg tænkte, at hvis bare jeg koncentrerede mig om skolen og lektier, så slap jeg for at være social, hvilket, set i bakspejlet, var en rigtig dårlig løsning, da man får skabt et negativt og antisocialt billede udadtil. Efter folkeskolen tog jeg direkte på gymnasiet, og efter gymnasiet var det direkte på universitetet, hvor jeg har gået de sidste seks år, så det er altså først nu, at jeg oplever et liv uden skole og studier. Jeg afleverede som tidligere nævnt mit speciale i fredags, og burde have følt en enorm glæde, men det gjorde jeg faktisk ikke, og jeg tror lidt at det er fordi jeg nu står og skal til at starte et helt nyt liv på ukendt territorium, og det er en lidt skræmmende tanke, men mon ikke, efterhånden som virkeligheden og hverdagen siver ind, at jeg vænner mig til et nyt liv 🙂

Jeg forstår om nogen at holde pause på en blog, men svesken på disken, når man har en idé om at ingen læser med, så kan man ligeså godt trække stikket ud, og koncentrere sig om de virkelige liv. Hvis jeg med sikkerhed ved at nogen læser med, så skal jeg nok opdatere dagligt, men her i begyndelsen er der måske højest en russer om måneden der bevæger sig herind, så det er ikke det, jeg har mest travlt med.

Men der er nu gået fire måneder siden jeg sidst skrev et indlæg, og på de fire måneder er der egentlig ikke sket så forfærdeligt meget i mit liv, da jeg stadig kæmper med mit speciale, der skal afleveres d. 17. august… Det er sgu da lige om lidt! Holy moly altså! Sådan et speciale er lidt mere omfattende end jeg umiddelbart havde regnet med: Det skal (sjovt nok) skrives, det skal gennemgås af en vejleder, jeg har bestilt korrekturlæsning af det, det skal printes, det skal bindes ind, formalia skal være i orden ifm. forskellige afleveringer, og det skal afleveres. Det kræver næsten en akademisk uddannelse at finde ud af det, men hey, den har jeg også snart 🙂

Jeg har haft lidt problemer med manglende motivation til at skrive, da jeg ikke har noget job bagefter, og derfor “bare” skal på dagpenge… Hvis der er noget jeg aldrig har været god til, så er det at slappe af og ikke lave noget – de sidste fem måneder med at skrive alene har været hårde – så jeg håber inderligt at finde et job hurtigt, så jeg kan komme i gang med livet, og ikke føler at min uddannelse er spildt arbejde, men tror at jeg vil starte med at holde lidt ferie, det har jeg ikke holdt noget af siden sidste sommer 😉

Jeg har i løbet af min skriveprocess skruet gevaldigt op for mit kaffeindtag: Jeg læste i et Twitteropslag (og man skal stole på alt hvad man læser på Twitter!;)) at hjernen arbejder langt mere effektivt hvis man drikker kaffe, så jeg drikker masser af kaffe! Dog er jeg ikke så meget til “almindelig” sort kaffe med mælk, så jeg laver min egen form for caffe latte (eller caffe laffe som jeg kalder det): En halv kop mælk varmet i mikroovnen, en halv kop kogende vand, neskaffe efter behov og lidt sukker til det indre barn. Det er simpelt og smager godt, lidt af guldkorn tror jeg. Jeg kan godt se på det hele at jeg nærmer mig slutningen af mit speciale, for min kaffe bliver stærkere og stærkere, og jeg sover mindre og mindre, men jeg kan jo sove når jeg bliver gammel 🙂

Jeg har altid læst meget; jeg nyder virkelig at begrave næsen dybt i en bog, og hvis den er interessant, er det jo bare en fryd for hjernen og øjnene. Dog har jeg de sidste fem års tid sat min læsning på standby, da jeg i forbindelse med mit studie på KU har læst alverdens tekster, både skøn- og faglitteratur, og har derfor ikke orket at læse efter eget valg.
I sidste uge besluttede jeg så, at jeg var nødt til at undersøge, om Fifty Shades of Grey-bøgerne var så interessante som folk fortæller, og da jeg havde lidt ferie fra ALT, besluttede jeg, at det var på tide at få læst trilogien… Og hold nu op! Det var virkelig som at få et spark i ansigtet (eller smæk bagi!), jeg blev blæst bagover, på den positive måde. De er virkelig velskrevet, og forfører læseren som jeg aldrig har oplevet det før. Jeg kunne slet ikke stoppe med at læse, så inden jeg fik set mig om, havde jeg læst all tre bøger (1600 sider) på under en uge, og sad bagefter med den vildeste trang til at starte forfra. Det er sjældent jeg oplever det sådan, men Fifty Shades of Grey-trilogien er helt klart tiden værd at læse (hvis altså man er til den slags: man kan forvente sig romance på højeste plan, sex, intimitet, kærlighed og passion, og livets gang når det virkelig giver gas).

Hvis man kunne have interesse i at købe bøgerne (og ja, jeg ved godt at jeg er lidt bagud ift. hvornår de var på deres højeste), så kan det godt betale sig at kigge efter bøgerne i butikker som Føtex og Bilka i stedet for i boghandlerne, jeg sparede i hvert fald lidt over 100,- på at købe dem i Føtex 🙂

N.

(jeg kunne ikke pille prisskiltet af uden at det maltrakterede bogen, så beklager at det er der.)