Jeg har aldrig oplevet det at være velhavende, da jeg er vokset op med to forældre, der tjente en gennemsnitlig løn, og derfor fik jeg ikke bare hvad jeg pegede på. Jeg har en søster, og mine forældre var derfor nødt til at skabe ligevægt mellem hvad de forærede hende og hvad de forærede mig, samtidig med at de skulle få deres økonomi til at løbe rundt. Dermed ikke sagt at jeg har manglet noget, for det har jeg bestemt ikke, jeg har altid følt mig ret privilegeret på det materialistiske punkt, men uden at det på nogen måde har været overdådigt.

Da jeg for snart syv år siden flyttede hjemmefra, fordi jeg var startet på universitetet i København, fik jeg virkelig øjnene op for økonomi, og fandt ud af, hvad det ville sige at være økonomisk ansvarlig og økonomisk uansvarlig. Som indkomst havde jeg i alle mine studieår min SU, men hvis vi skal lægge hovedet på bloggen [blokken], så er det svært at få ens økonomi til at løbe rundt, når man har en husleje på knap 4500,- om måneden og en SU på 5300,- om måneden. Man skal ikke være en matematisk nørd for at kunne se, at det er meget lidt penge til en selv hver måned. Derfor har jeg gennem hele min studietid mestret mellem 2 og 5 jobs samtidig, for at få følelsen af, at jeg havde råd til at leve.

Fordi jeg i seks år har levet på et minimum, er jeg den dag i dag stadig i stand til at leve på et minimum. Som den kvinde jeg er, har jeg et enormt shoppegen, hvilket bl.a. kommer til udtryk i mine mindst 30 par sko og bunkevis af tøj, og jeg kan jo ikke få nok. Jeg elsker at shoppe, og ved næsten ikke hvad jeg ville gøre, hvis jeg ikke havde råd (jo, jeg ville selvfølgelig shoppe mindre, men hold nu kæft, det ville være svært!), men jeg synes bestemt ikke at økonomi skal være en forhindring, for jeg bliver glad for at shoppe, så selvfølgelig skal jeg da det! 😉

Hvordan klarer jeg så den? Jo, jeg shopper da bare i de billigere butikker. Jeg ser absolut ingen grund til at gå i de dyre tøj- og skobutikker, når man kan få næsten de samme varer i f.eks. H&M, Vero Moda og Deichmann.
Jeg har eksempelvis lige forsynet min skosamling med et nyt par sommersko, som jeg har købt i Deichmann for den nette sum af 149,- 😀

(mere…)

I går aftes var jeg sammen med en veninde: Vi har kendt hinanden i 24 år, og har vist hvad man kan kalde et bundsolidt forhold.
Vi startede vores aften på Sticks ‘n Sushi på Istedgade – et rigtig hyggeligt sted i øvrigt, dog ualmindeligt varmt – hvor vi fik en lækker laksetatar til forret, og så lidt sushi og en alt-godt-fra-havet-salat. Selvom det var en helt almindelig onsdag, og jeg skulle op og på arbejde tidligt i morges, så skulle vi selvfølgelig have cocktails, det var vel en ladies night out 😉

Efter vores succesfulde aftensmåltid drog vi til Bremen teater, da vi havde købt billetter til Jonatan Spangs Danmark, et eminent stand-up show, der vrider Danmark godt og grundigt rundt, genial satire, helt klart noget som alle, især Danmarks politikere, burde se! Det var tredje gang jeg så showet, men første gang jeg så det færdige show (jeg har set det i forbindelse med mit arbejde på et teater og bekendtskab med Jonatan), men det var absolut ikke ensbetydende med at jeg var mindre underholdt, jeg kan ikke huske hvornår jeg har grinet så meget! Så har man tiden til det, så burde man virkelig tage ind at se det, om ikke på Bremen, så et eller andet sted i Danmark! De anmeldelser showet har fået er under alle omstændigheder velfortjente! 🙂

Jeg havde til anledningen købt en ny trøje i Morrison i Frederiksberg Centret, men på grund af en petite krop (det lyder bedre end tynde!) kunne jeg bruge trøjen som kjole.

Jeg er lige kommet hjem efter at have brugt min aften ved en open mic på Cafe Nutid i indre by, dejlig aften, og rart at optræde efter en kortere pause 🙂

Nå, men det var egentlig ikke det, indlægget skulle handle om, jeg vil hellere fortælle om en nyerhvervelse jeg har gjort mig. Jeg har nemlig købt et nyt ur, der efter min mening er genialt:

Uret udtrykker perfekt min umiddelbare opfattelse af tiden, i og med at teksten læser “Who cares – I’m already late”. Jeg har nemlig fået en eller anden dårlig vane med at komme fem minutter for sent, når jeg har aftaler med mine venner og veninder, heldigvis ikke hvis det er møder, jobsamtaler eller lægetider. Men jeg synes bare det er så fedt et ur, den eneste ulempe ved det er, at det tikker højere end noget andet jeg nogensinde har hørt, helt forfærdeligt, men uret er flot, så det…
Det kan godt være at det er lidt stort til min arm, eller min arm lidt lille til uret, men jeg kan egentlig ret godt lide store ure 🙂

Og nu til det fedeste af det hele: Det har kun kostet 18,57 kroner, hvilket jo er helt perfekt, når man er på SU! Det er købt på eBay, hvor det er så heldigt, at når man køber varer derinde fra Japan og Kina, så er der fri levering internationalt, og det er jo genialt! Det eneste der er træls det er ventetiden 🙂