Jeg har aldrig oplevet det at være velhavende, da jeg er vokset op med to forældre, der tjente en gennemsnitlig løn, og derfor fik jeg ikke bare hvad jeg pegede på. Jeg har en søster, og mine forældre var derfor nødt til at skabe ligevægt mellem hvad de forærede hende og hvad de forærede mig, samtidig med at de skulle få deres økonomi til at løbe rundt. Dermed ikke sagt at jeg har manglet noget, for det har jeg bestemt ikke, jeg har altid følt mig ret privilegeret på det materialistiske punkt, men uden at det på nogen måde har været overdådigt.

Da jeg for snart syv år siden flyttede hjemmefra, fordi jeg var startet på universitetet i København, fik jeg virkelig øjnene op for økonomi, og fandt ud af, hvad det ville sige at være økonomisk ansvarlig og økonomisk uansvarlig. Som indkomst havde jeg i alle mine studieår min SU, men hvis vi skal lægge hovedet på bloggen [blokken], så er det svært at få ens økonomi til at løbe rundt, når man har en husleje på knap 4500,- om måneden og en SU på 5300,- om måneden. Man skal ikke være en matematisk nørd for at kunne se, at det er meget lidt penge til en selv hver måned. Derfor har jeg gennem hele min studietid mestret mellem 2 og 5 jobs samtidig, for at få følelsen af, at jeg havde råd til at leve.

Fordi jeg i seks år har levet på et minimum, er jeg den dag i dag stadig i stand til at leve på et minimum. Som den kvinde jeg er, har jeg et enormt shoppegen, hvilket bl.a. kommer til udtryk i mine mindst 30 par sko og bunkevis af tøj, og jeg kan jo ikke få nok. Jeg elsker at shoppe, og ved næsten ikke hvad jeg ville gøre, hvis jeg ikke havde råd (jo, jeg ville selvfølgelig shoppe mindre, men hold nu kæft, det ville være svært!), men jeg synes bestemt ikke at økonomi skal være en forhindring, for jeg bliver glad for at shoppe, så selvfølgelig skal jeg da det! 😉

Hvordan klarer jeg så den? Jo, jeg shopper da bare i de billigere butikker. Jeg ser absolut ingen grund til at gå i de dyre tøj- og skobutikker, når man kan få næsten de samme varer i f.eks. H&M, Vero Moda og Deichmann.
Jeg har eksempelvis lige forsynet min skosamling med et nyt par sommersko, som jeg har købt i Deichmann for den nette sum af 149,- 😀

(mere…)

Når man er komiker findes der en højtid der ligger udenfor julen og de andre religiøse højtider, nemlig ZULU Comedy Festival! Det er nærmest det samme som 11 dage med jul, 11 dage hvor det ene stand-up show efter det andet finder sted, det er herligt!

Siden jeg debuterede som komiker sidste år, har jeg brugt mange af mine vågne timer (og sovende) på at lave jokes, og forsøge at forbedre mine i forvejen eksisterende jokes, og kan, hvis jeg selv skal sige det, allerede nu mærke en stor fremgang.
Det svære ved at være komiker er at man fra allerede fra sin debut af er komiker, det er ikke noget, der kommer hen ad vejen, det er lige på og hårdt, og man er nødt til at være på, hvis man vil opnå noget og komme frem i stand-up verden. Det skønne ved komikere er at de er nogle gode og hjælpsomme mennesker, der nok skal hjælpe og gøre plads til en, hvilket gør processen en hel del lettere, men som sagt, det er lige på og hårdt, og om at hænge i.

Ved dette års Comedy Festival er jeg ikke en del af nogen shows, men agter at deltage i så mange open mics som muligt, den første allerede i morgen aften, det bliver herligt! Hver aften, alle dage, er der late night open mic på Huset i Magstræde, hvor komikerne, efterhånden som aftenen skrider frem, bliver fuldere og fuldere, det er virkelig en fest. Man kan lidt kalde ZCF for komikernes Roskilde Festival, det er 11 dages fest og druk, det bliver herligt, det bliver trættende! 🙂

Vi ses til ZULU Comedy Festival 2015!!!

Lige nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre af mig selv.
I fredags afleverede jeg mit speciale i engelsk, som jeg har brugt al min tid og energi på de sidste seks måneder, og i morgen skal jeg til afleveringsreception på universitetet, men hvad skal der ske derefter? Jeg har gået i skole uafbrudt siden jeg var 5 år gammel, nu er jeg 25 år, og skal lige pludselig til at leve et liv uden studier og lektier, et liv hvor jeg rent faktisk kan få lov til at slappe af i hovedet hver aften, men det har jeg aldrig prøvet før, så er ærligt talt i tvivl om hvordan man gør… Jeg står i den uheldige situation at jeg ikke har noget job, så jeg får lige pludselig rigtig meget fritid, og hvis der er noget jeg ikke er god til, så er det fritid. Det positive er dog at jeg får god mulighed for at få lavet noget stand-up, men det skal jeg ikke bruge hele mit døgn på.

Jeg blev mobbet rigtig meget da jeg gik i folkeskole, i syv år, og for at opbygge et forsvar, eller et dække var det vel egentlig, så gemte jeg mig i mine lektier, og blev rigtig god i skolen; tror lidt jeg tænkte, at hvis bare jeg koncentrerede mig om skolen og lektier, så slap jeg for at være social, hvilket, set i bakspejlet, var en rigtig dårlig løsning, da man får skabt et negativt og antisocialt billede udadtil. Efter folkeskolen tog jeg direkte på gymnasiet, og efter gymnasiet var det direkte på universitetet, hvor jeg har gået de sidste seks år, så det er altså først nu, at jeg oplever et liv uden skole og studier. Jeg afleverede som tidligere nævnt mit speciale i fredags, og burde have følt en enorm glæde, men det gjorde jeg faktisk ikke, og jeg tror lidt at det er fordi jeg nu står og skal til at starte et helt nyt liv på ukendt territorium, og det er en lidt skræmmende tanke, men mon ikke, efterhånden som virkeligheden og hverdagen siver ind, at jeg vænner mig til et nyt liv 🙂

Jeg forstår om nogen at holde pause på en blog, men svesken på disken, når man har en idé om at ingen læser med, så kan man ligeså godt trække stikket ud, og koncentrere sig om de virkelige liv. Hvis jeg med sikkerhed ved at nogen læser med, så skal jeg nok opdatere dagligt, men her i begyndelsen er der måske højest en russer om måneden der bevæger sig herind, så det er ikke det, jeg har mest travlt med.

Men der er nu gået fire måneder siden jeg sidst skrev et indlæg, og på de fire måneder er der egentlig ikke sket så forfærdeligt meget i mit liv, da jeg stadig kæmper med mit speciale, der skal afleveres d. 17. august… Det er sgu da lige om lidt! Holy moly altså! Sådan et speciale er lidt mere omfattende end jeg umiddelbart havde regnet med: Det skal (sjovt nok) skrives, det skal gennemgås af en vejleder, jeg har bestilt korrekturlæsning af det, det skal printes, det skal bindes ind, formalia skal være i orden ifm. forskellige afleveringer, og det skal afleveres. Det kræver næsten en akademisk uddannelse at finde ud af det, men hey, den har jeg også snart 🙂

Jeg har haft lidt problemer med manglende motivation til at skrive, da jeg ikke har noget job bagefter, og derfor “bare” skal på dagpenge… Hvis der er noget jeg aldrig har været god til, så er det at slappe af og ikke lave noget – de sidste fem måneder med at skrive alene har været hårde – så jeg håber inderligt at finde et job hurtigt, så jeg kan komme i gang med livet, og ikke føler at min uddannelse er spildt arbejde, men tror at jeg vil starte med at holde lidt ferie, det har jeg ikke holdt noget af siden sidste sommer 😉

Jeg har i løbet af min skriveprocess skruet gevaldigt op for mit kaffeindtag: Jeg læste i et Twitteropslag (og man skal stole på alt hvad man læser på Twitter!;)) at hjernen arbejder langt mere effektivt hvis man drikker kaffe, så jeg drikker masser af kaffe! Dog er jeg ikke så meget til “almindelig” sort kaffe med mælk, så jeg laver min egen form for caffe latte (eller caffe laffe som jeg kalder det): En halv kop mælk varmet i mikroovnen, en halv kop kogende vand, neskaffe efter behov og lidt sukker til det indre barn. Det er simpelt og smager godt, lidt af guldkorn tror jeg. Jeg kan godt se på det hele at jeg nærmer mig slutningen af mit speciale, for min kaffe bliver stærkere og stærkere, og jeg sover mindre og mindre, men jeg kan jo sove når jeg bliver gammel 🙂

Jeg er ikke en person der spiser ret meget slik; det siger mig ikke så meget, og jeg kan jo sagtens klare mig uden, så det sker ikke så tit. Dog kan jeg godt blive ramt af en stor trang til chokolade engang imellem, og så synes jeg egentlig at det er i orden at spise lidt.
Jeg har for ikke så lang tid siden læst en artikel, hvor en forsker af en art udtalte, at mørk chokolade (75% mindst) skal ses som en frugt, og derfor er det ikke helt så usundt igen at spise mørk chokolade – jeg kan ikke finde artiklen mere, men den er nu god nok. Den ene dag jeg var i Rema1000 fandt jeg så en endnu mørkere chokolade, nemlig en på 85%

Det er en ret bitter chokolade, der ikke indeholder en snert af sødme, men når man står i gerningsøjeblikket, og har en sød tand der higer efter chokolade, så er denne chokolade et rigtig godt valg. Det gode ved den er også, at man ikke kan spise særligt meget ad gangen, fordi man får en tør fornemmelse i munden, men som sagt, den tilfredsstiller lige ens akutte behov for et sukkerboost. Og så koster en plade kun 12,75,-!

Jeg er lige kommet hjem efter at have brugt min aften ved en open mic på Cafe Nutid i indre by, dejlig aften, og rart at optræde efter en kortere pause 🙂

Nå, men det var egentlig ikke det, indlægget skulle handle om, jeg vil hellere fortælle om en nyerhvervelse jeg har gjort mig. Jeg har nemlig købt et nyt ur, der efter min mening er genialt:

Uret udtrykker perfekt min umiddelbare opfattelse af tiden, i og med at teksten læser “Who cares – I’m already late”. Jeg har nemlig fået en eller anden dårlig vane med at komme fem minutter for sent, når jeg har aftaler med mine venner og veninder, heldigvis ikke hvis det er møder, jobsamtaler eller lægetider. Men jeg synes bare det er så fedt et ur, den eneste ulempe ved det er, at det tikker højere end noget andet jeg nogensinde har hørt, helt forfærdeligt, men uret er flot, så det…
Det kan godt være at det er lidt stort til min arm, eller min arm lidt lille til uret, men jeg kan egentlig ret godt lide store ure 🙂

Og nu til det fedeste af det hele: Det har kun kostet 18,57 kroner, hvilket jo er helt perfekt, når man er på SU! Det er købt på eBay, hvor det er så heldigt, at når man køber varer derinde fra Japan og Kina, så er der fri levering internationalt, og det er jo genialt! Det eneste der er træls det er ventetiden 🙂

Velkommen til min blog.

Jeg ved ikke om dette kan lade sig gøre, men jeg giver blogverden et forsøg, hvis ikke det kan, så har jeg jo kun spildt lidt ord, og det tror jeg faktisk godt, jeg kan leve med: Som man siger: ‘What doesn’t kill you makes you stronger’, og hvis jeg bliver stærkere af at gå ned med en blog, jamen så er der jo bestemt ingen skade sket 🙂

Jeg vil forsøge at skrive mindst ét indlæg hver dag, og forsøge at drage jer ind i min lille verden som studerende om dagen og optrædende om aften, en verden der har sine op- og nedture, men som jeg i det store hele er fint tilfreds med.
Til at starte med kan jeg jo fortælle at jeg pt. er i gang med at skrive speciale i engelsk om Romeo og Julie, så om alt går vel – både mht. speciale og blog, så vil bloggen skifte karakter om et halvt år, hvor jeg er færdiguddannet.

Hold jer muntre og følg gerne med – N. 🙂
(og kom gerne med forslag til hvad der kunne være spændende at læse om, så skal jeg se, om jeg kan indfri det).

Tænker i øvrigt det er meget rart at få sat et ansigt på hvem der slynger ord ud, så her er jeg

Over and out.

Velkommen til min blog.

Jeg ved ikke om dette kan lade sig gøre, men jeg giver blogverden et forsøg, hvis ikke det kan, så har jeg jo kun spildt lidt ord, og det tror jeg faktisk godt, jeg kan leve med: Som man siger: ‘What doesn’t kill you makes you stronger’, og hvis jeg bliver stærkere af at gå ned med en blog, jamen så er der jo bestemt ingen skade sket 🙂

Jeg vil forsøge at skrive mindst ét indlæg hver dag, og forsøge at drage jer ind i min lille verden som studerende om dagen og optrædende om aften, en verden der har sine op- og nedture, men som jeg i det store hele er fint tilfreds med.
Til at starte med kan jeg jo fortælle at jeg pt. er i gang med at skrive speciale i engelsk om Romeo og Julie, så om alt går vel – både mht. speciale og blog, så vil bloggen skifte karakter om et halvt år, hvor jeg er færdiguddannet.

Hold jer muntre og følg gerne med – N. 🙂
(og kom gerne med forslag til hvad der kunne være spændende at læse om, så skal jeg se, om jeg kan indfri det)

Tænker i øvrigt det er meget rart at få sat et ansigt på hvem der slynger ord ud, så her er jeg

Over and out.