Lige nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre af mig selv.
I fredags afleverede jeg mit speciale i engelsk, som jeg har brugt al min tid og energi på de sidste seks måneder, og i morgen skal jeg til afleveringsreception på universitetet, men hvad skal der ske derefter? Jeg har gået i skole uafbrudt siden jeg var 5 år gammel, nu er jeg 25 år, og skal lige pludselig til at leve et liv uden studier og lektier, et liv hvor jeg rent faktisk kan få lov til at slappe af i hovedet hver aften, men det har jeg aldrig prøvet før, så er ærligt talt i tvivl om hvordan man gør… Jeg står i den uheldige situation at jeg ikke har noget job, så jeg får lige pludselig rigtig meget fritid, og hvis der er noget jeg ikke er god til, så er det fritid. Det positive er dog at jeg får god mulighed for at få lavet noget stand-up, men det skal jeg ikke bruge hele mit døgn på.

Jeg blev mobbet rigtig meget da jeg gik i folkeskole, i syv år, og for at opbygge et forsvar, eller et dække var det vel egentlig, så gemte jeg mig i mine lektier, og blev rigtig god i skolen; tror lidt jeg tænkte, at hvis bare jeg koncentrerede mig om skolen og lektier, så slap jeg for at være social, hvilket, set i bakspejlet, var en rigtig dårlig løsning, da man får skabt et negativt og antisocialt billede udadtil. Efter folkeskolen tog jeg direkte på gymnasiet, og efter gymnasiet var det direkte på universitetet, hvor jeg har gået de sidste seks år, så det er altså først nu, at jeg oplever et liv uden skole og studier. Jeg afleverede som tidligere nævnt mit speciale i fredags, og burde have følt en enorm glæde, men det gjorde jeg faktisk ikke, og jeg tror lidt at det er fordi jeg nu står og skal til at starte et helt nyt liv på ukendt territorium, og det er en lidt skræmmende tanke, men mon ikke, efterhånden som virkeligheden og hverdagen siver ind, at jeg vænner mig til et nyt liv 🙂

Jeg forstår om nogen at holde pause på en blog, men svesken på disken, når man har en idé om at ingen læser med, så kan man ligeså godt trække stikket ud, og koncentrere sig om de virkelige liv. Hvis jeg med sikkerhed ved at nogen læser med, så skal jeg nok opdatere dagligt, men her i begyndelsen er der måske højest en russer om måneden der bevæger sig herind, så det er ikke det, jeg har mest travlt med.

Men der er nu gået fire måneder siden jeg sidst skrev et indlæg, og på de fire måneder er der egentlig ikke sket så forfærdeligt meget i mit liv, da jeg stadig kæmper med mit speciale, der skal afleveres d. 17. august… Det er sgu da lige om lidt! Holy moly altså! Sådan et speciale er lidt mere omfattende end jeg umiddelbart havde regnet med: Det skal (sjovt nok) skrives, det skal gennemgås af en vejleder, jeg har bestilt korrekturlæsning af det, det skal printes, det skal bindes ind, formalia skal være i orden ifm. forskellige afleveringer, og det skal afleveres. Det kræver næsten en akademisk uddannelse at finde ud af det, men hey, den har jeg også snart 🙂

Jeg har haft lidt problemer med manglende motivation til at skrive, da jeg ikke har noget job bagefter, og derfor “bare” skal på dagpenge… Hvis der er noget jeg aldrig har været god til, så er det at slappe af og ikke lave noget – de sidste fem måneder med at skrive alene har været hårde – så jeg håber inderligt at finde et job hurtigt, så jeg kan komme i gang med livet, og ikke føler at min uddannelse er spildt arbejde, men tror at jeg vil starte med at holde lidt ferie, det har jeg ikke holdt noget af siden sidste sommer 😉

Jeg har i løbet af min skriveprocess skruet gevaldigt op for mit kaffeindtag: Jeg læste i et Twitteropslag (og man skal stole på alt hvad man læser på Twitter!;)) at hjernen arbejder langt mere effektivt hvis man drikker kaffe, så jeg drikker masser af kaffe! Dog er jeg ikke så meget til “almindelig” sort kaffe med mælk, så jeg laver min egen form for caffe latte (eller caffe laffe som jeg kalder det): En halv kop mælk varmet i mikroovnen, en halv kop kogende vand, neskaffe efter behov og lidt sukker til det indre barn. Det er simpelt og smager godt, lidt af guldkorn tror jeg. Jeg kan godt se på det hele at jeg nærmer mig slutningen af mit speciale, for min kaffe bliver stærkere og stærkere, og jeg sover mindre og mindre, men jeg kan jo sove når jeg bliver gammel 🙂