Når livet slutter for at begynde

Lige nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre af mig selv.
I fredags afleverede jeg mit speciale i engelsk, som jeg har brugt al min tid og energi på de sidste seks måneder, og i morgen skal jeg til afleveringsreception på universitetet, men hvad skal der ske derefter? Jeg har gået i skole uafbrudt siden jeg var 5 år gammel, nu er jeg 25 år, og skal lige pludselig til at leve et liv uden studier og lektier, et liv hvor jeg rent faktisk kan få lov til at slappe af i hovedet hver aften, men det har jeg aldrig prøvet før, så er ærligt talt i tvivl om hvordan man gør… Jeg står i den uheldige situation at jeg ikke har noget job, så jeg får lige pludselig rigtig meget fritid, og hvis der er noget jeg ikke er god til, så er det fritid. Det positive er dog at jeg får god mulighed for at få lavet noget stand-up, men det skal jeg ikke bruge hele mit døgn på.

Jeg blev mobbet rigtig meget da jeg gik i folkeskole, i syv år, og for at opbygge et forsvar, eller et dække var det vel egentlig, så gemte jeg mig i mine lektier, og blev rigtig god i skolen; tror lidt jeg tænkte, at hvis bare jeg koncentrerede mig om skolen og lektier, så slap jeg for at være social, hvilket, set i bakspejlet, var en rigtig dårlig løsning, da man får skabt et negativt og antisocialt billede udadtil. Efter folkeskolen tog jeg direkte på gymnasiet, og efter gymnasiet var det direkte på universitetet, hvor jeg har gået de sidste seks år, så det er altså først nu, at jeg oplever et liv uden skole og studier. Jeg afleverede som tidligere nævnt mit speciale i fredags, og burde have følt en enorm glæde, men det gjorde jeg faktisk ikke, og jeg tror lidt at det er fordi jeg nu står og skal til at starte et helt nyt liv på ukendt territorium, og det er en lidt skræmmende tanke, men mon ikke, efterhånden som virkeligheden og hverdagen siver ind, at jeg vænner mig til et nyt liv 🙂