Navlepilleri

Mange tager det for givet at have en navle, de lægger ikke noget i den, for den er der jo bare, og det plejer den at være.
Sådan er det ikke for mig… Jeg er født med en sygdom, og har derfor aldrig haft en navle. Jeg havde dog en navlestreng da jeg blev født, ellers ville jeg være lidt af et vidunder, da navlestrengen trods alt er den der fører næring til fosteret, og sørger for at det overlever. Men lige så snart jeg havde set dagens lys – eller aftenens mørke var det vel egentlig, da jeg er født en novemberaften – blev jeg kørt til operation, hvor de fjernede min navlestreng og syede mig sammen, og jeg blev dermed barnet uden en navle. Jeg har være igennem mange operationer i mit liv, men aldrig er det faldet nogen ind at give mig noget jeg kunne pille i – ja altså i form af en navle 😉 Mange tænker som sagt slet ikke over at de i det hele taget har en navle, for det er de jo vant til, men jeg tænker over det hver dag, at den ikke er der, for jeg føler mig forkert, meget forkert. Jeg har lært at leve med det, selvfølgelig har jeg det, men det kan ikke undgå min opmærksomhed mindst to gange om dagen.
Det kan godt være at det bare er en hudfold, men man ser altså lidt underlig ud uden, den gør et eller andet. Hvis man f.eks. som pige/kvinde har en bikini på, så mangler midterpunktet på en eller anden måde, i min verden virker en navle på en bikinikrop lidt som blikfang, og jeg har altid mangle det midterpunkt. Jeg har dog altid udnyttet det, for når man er lille og er på stranden, så lyder reglen blandt mange forældre “gå kun ud til navlen!”, men jeg har som sagt ikke haft nogen navle, så jeg har altid kunnet gå ud så langt som jeg nu engang havde lyst til. At jeg så var lidt af en tøs er en anden sag 😉

For fire år siden blev jeg opereret igen: Jeg havde tidligere haft en dårlig operation , hvorfor mit ar var meget stort, og jeg havde derfor fået arrangeret med en plastikkirurg, at jeg skulle have rekonstrueret mit ar, og aftalte yderligere, at jeg skulle have lavet en kunstig navle – hurra!
Navle er dog så meget sagt, jeg fik lavet en fordybning i maven, men har aldrig set det som en navle, i så fald er det verdens mindste og grimmeste navle. Det skal dog siges at fordybningen er dyb nok til at jeg kan få gravrust i navlen, og selvom det er klamt, så er det virkelig noget der gør mig glad! Andres irritationsmoment, min lykke, så føler jeg mig normal.
Jeg har altid været meget tynd og derfor haft en pæn og stram mave, som jeg rigtig gerne har villet vise frem: Mit ar irriterer mig ikke rigtig, det er kun den forbandede “navle”! Derfor gjorde jeg for nogle måneder siden noget drastisk – måske ikke i alles øjne, men i hvert fald i mine – jeg fik en navlepiercing! 😀 Min kunstige navle har lige præcis nok hudflap til at det kunne indsættes en piercing, og svesken på disken det er en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget. For første gang i 25 år føler jeg mig nogenlunde normal, og kan faktisk rigtig godt lide min navle nu.

Det var lidt personligt, håber det ikke var for meget.

/Natacha